af Rikke - frivillig » tirs nov 17, 2020 7:55 pm
Kære Leifil.
Jeg vil henvise til en vejledning, som Louise tidligere har givet herinde, håber det kan give dig svar nok - ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Da almindelig svagelighedspension og kvalificeret svagelighedspension er en pension, der udbetales på grund af helbredsbetinget uarbejdsdygtighed, vil modregning være en undtagelse i henhold til Bekendtgørelse om fleksydelse.
Af denne § 43 fremgår det, hvilke indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksydelsen. Vær opmærksom på § 43 stk. 1 nr. 13.
Indtægter, der ikke medfører fradrag
§ 43. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:
1) licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende,
2) ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
3) efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik,
4) erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring,
5) krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver,
6) livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,
7) efterløn efter Funktionærlovens § 8, efterindtægt efter Tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, Funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene,
8) indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,
9) forpagtningsafgift,
10) indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,
11) renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,
12) underholdsbidrag,
13) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- eller arbejdsevne,
14) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),
15) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og
16) betaling for feriefridage, som ikke holdes.
De bedste hilsner
Rikke - frivillig hos Sociale Rettigheder