Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Sygedagpenge, selvstændig.

Her stiller du spørgsmål til din situation og får et vejledende juridisk svar.

Sygedagpenge, selvstændig.

Indlægaf ShortStory » man jan 14, 2013 8:29 am

Hej.
Min søster har enkeltmandsfirma, arbejder som konsulent og er sygemeldt. Hun er på vej til at få det bedre, og kan snart overskue at arbejde igen - men er usikker på om hun raskmeldt magter at (gen)opbygge kundekreds på relativ kort tid - og dermed en risiko for at stå uden indtægt.

Jeg har sagt til hende at hun ikke kan være sygemeldt og så samtidig begynde at annoncere/tage kontakt til potentielle kunder - men hun mener at hendes jobcenter har mulighed for at gøre det muligt, ved f.x. at lave en gradvis raskmelding/deltidssygemelding.

Det er svært for os at overskue det - derfor dette oplæg.

Tak for hjælp - det er et godt forum, det her.
ShortStory
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: man jan 14, 2013 8:18 am

Re: Sygedagpenge, selvstændig.

Indlægaf Louise Schelde » ons jan 16, 2013 4:03 pm

Kære ShortStory,

Uarbejdsdygtighedsbegrebet efter sygedagpengeloven § 7 gælder både for lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende. Heraf følger det af § 7 stk. 5, at sygedagpenge ophører helt eller delvis, den dag hvor lønmodtageren eller den selvstændige er helt eller delvis arbejdsdygtig.

Der vil derfor være mulighed for, at komme i gang via en delvis raskmelding - også som selvstændig. Beregningsgrundlaget for selvstændige findes i sygedagpengelovens § 53 stk. 3.

Jeg indsætter §§ 7 og 53 nedenfor. Håber det var svar nok.

De bedste hilsner
Louise Schelde Frederiksen

§ 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.
Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.
Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.
Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.

§ 53. Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til
1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn,
2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og
3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til
1) tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Louise Schelde
 
Indlæg: 2087
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Re: Sygedagpenge, selvstændig.

Indlægaf nem-HR » man jan 21, 2013 9:21 am

Hej ShortStory (og andre medlæsere).

Som selvstændig erhvervsdrivende er der mange ting at fokusere på.

nem-HR varetager administration af offentlige ydelser for virksomheder, der ønsker assistance til sygedagpenge, barselsdagpenge, elevrefusion (AER/AUB), VEU-godtgørelse, løntilskud m.m.

Hvis din søster ønsker hjælp eller vejledning omkring sine muligheder i forbindelse med fraværet, er hun velkommen til at kontakte os.
Vi kan fanges på tlf.: 31 155 155, på mail: info@nem-hr.dk eller på http://www.nem-hr.dk

Mvh
Thomas Falther
nem-HR
nem-HR
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: man jan 21, 2013 9:14 am


Tilbage til Juridisk forum til sygedagpenge

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst